
Kim D. Knudsen
Kim D. Knudsen er en af vores kørende specialister, der rådgiver og servicerer kunder i hele landet. Med stor erfaring inden for sikring hjælper Kim med at finde præcis de løsninger, der matcher både behov og virkelighed. Han er en del af det team, der bringer Carl Ras’ viden helt ud, dér hvor den gør en forskel – hos dig.
Hvordan startede du i dette forretningsområde?
Kim begyndte sin karriere som butikselev hos Engros Beslag for næsten 30 år siden. Efter endt elevtid aftjente han sin værnepligt, men vendte hurtigt tilbage til Engros Beslag, hvor han arbejdede i en årrække. Senere fulgte flere år hos Roslev, inden han igen blev en del af Engros Beslag. I 2023 blev han hentet ind af Claus Bjørnsen Møller sammen med René H. Sejberg og Michael Valentin Hansen for at etablere Carl Ras Sikring – et forretningsområde, som Kim allerede kendte indgående, da han for otte år siden begyndte at sælge direkte til låsesmede.
Hvad er din rolle hos Carl Ras Sikring?
Kim er specialist i sikring og fungerer som kørende konsulent med kundeområder i både Jylland og på Sjælland. Han har en bred og dyb paratviden om hele sortimentet – især inden for “Alt om døren”. Derudover holder han stadig fast i sine relationer til omkring fem vinduesfabrikker, fordi han ønsker at følge udviklingen tæt og sikre, at hans rådgivning altid er opdateret.
Hvilket produkt kan du bedst lide?
Stanglåse i alle afskygninger – men selvfølgelig særligt fra eget sortiment. Mange i branchen kender ham under kælenavnet “Kim Stanglås”, fordi hans viden om stanglåse er helt unik.
Hvilket område er du mest specialiseret i?
Kim er specialiseret i alt omkring døre og vinduer, hvor hans erfaring gør ham til en yderst løsningsorienteret rådgiver. Han går højt op i at levere relevant og professionel sparring, og han giver sjældent op, før han har fundet det helt rigtige svar til kunden.